Alt ændrede sig udkom 24. januar 2024. Jeg har sådan glædet mig til at dele bogen med læserne. Vil du læse en lille tekstbid, så scrol længere ned.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BOEGERNE_I_MIT_LIV:
*****
5 ud af 5 stjerner
CITAT: “De stærkeste læseoplevelser får jeg ofte når jeg ikke ved alt for meget om den bog jeg skal til at sætte øjnene i. For mig skal bagsideteksten sætte scenen og pirre nysgerrigheden, ikke mere end det. Lige præcis som det er tilfældet med ’Alt ændrede sig’. Jeg vidste, at døden ville være et omdrejningspunkt, og da jeg også har læst ’Livet du efterlod’, ved jeg hvor dybt og inderligt forfatteren kan gå, og hvor nuancerede karakterer hun skaber. Jeg var ikke forberedt på det univers, der åbner sig i bogen – og det ramte mig virkelig hårdt og brutalt, men på en wow-agtig måde. Det giver et ekstra lag til læseoplevelsen, når jeg ikke er alt for forberedt. Derfor får du heller ikke et ord mere om handlingen fra mig.
Det jeg til gengæld vil sige om bogen er at ja, den er hård, men også meget vedkommende. Døden er en del af livet, men den retning bogen tager er særdeles højaktuel.
Den er velkomponeret, så man i mundrette bidder får serveret det, der skal til for at historien udvikler sig naturligt, og siden så fint samles. Min læseoplevelse gik fra chok til nysgerrighed og jeg var grebet i sådan en grad, at jeg slugte bogen i ét take.
Jeg er begejstret for de helt almindelige karakterer og skæbner, som vi alle i princippet kan møde lige rundt om hjørnet, og som på hver deres desperate måde forsøger at tackle tab, sorg og ensomhed.
Her er det Tove, tidligere sygeplejerske, nu indehaver af et konditori, der reflekterer:
”Måske tror de nærmeste, at livsglæde handler om et liv uden fysiske afsavn. At smertelindring, mættet sult, fraværet af tørst vil være nok til at holde livsglæden intakt. Men de forstår ikke, at livsglæden har rod i mulighedernes land” … ”Og når ingenting er muligt, visner livsglæden langsomt. Tomheden tager over” … ”Nu er man fastholdt på samme plet i livet, der er ingen udvikling, kun afvikling.”
’Alt ændrede sig’ er en særdeles hård og hjerteskærende, men også varm og livsbekræftende roman om de aftryk mødet med døden sætter i dem, der skal leve videre.
En stærk læseoplevelse, og stor anbefaling herfra.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF FRITID_SLAESEREN:
******
6 ud af 6 stjerner.
CITAT: “Vi har været så heldige, at have modtaget denne roman skrevet af Lotte Elmann Wegner. Romanen handler i store træk om 3 forskellige familier, der på en kringlet måde bliver indblandet i hinandens liv. Poul, der er en af hovedpersonerne i bogen, giver sin far et løfte, i en meget ung alder, at han nok skal passe på sin mor og søster Betty. Dette bliver afgørende for, hvordan Poul’s liv former sig. Poul bor på sin barndomsgård sammen med sin mor og søster. Det er kun hans bror Peter, der er flyttet fra byen. Efter deres mors død er det kun søskendeparret tilbage, og da Betty bliver alvorlig syg må Poul endnu engang tilsidesætte sit eget liv for at støtte og hjælpe sin søster.
Tove og Einar er også to personer, man følger i bogen. De har været igennem en families værste tragedie at miste deres eneste datter. Tove finder en form for mening med livet ved at blive vågekone for døende, men kommer pludselig i bekneb da to mennesker pludselig dør i byen. Einar der er en af de lokale buschauffør, får mange forskellige passerer med i sin bus. En dag kommer Vincent, en ældre herre. Einar og Vincent begynder at få et venskab, da Vincent tit køre med Einar. Men det viser sig, at Vincent er syg med parkinson og begyndende demens.
Jeg må sige at der sker utroligt meget i bogen så det er med at holde tungen lige i munden og følge med, men det er heller ikke svært da bogen er spændende og kommer med et budskab, som sætter tankerne i gang. Er tiden ved at være inde til at vi accepterer aktivdødshjælp ? Er det forkert at hjælpe folk med deres sidste vilje?
Jeg er meget stor fan af denne roman.
Så jeg giver bogen 6️ ud af 6 stjerner.”
ANMELDELSE UDARBEJDET AF LAERKESBOGBLOG:
*****
5 ud af 5 stjerner
CITAT: “Døden er en uforudsigelig begivenhed, og dens mystik fylder os med en følelse af det ukendte. Mange bærer en frygt for døden, da den rejser spørgsmål om, hvad der sker efter livet ender. Er der fred og stilhed, eller bringer døden lidelse og smerte?
Bogen “Alt ændrede sig”, skrevet af Lotte Elmann Wegner, udforsker dybden af døden og dens komplekse aspekter. Uanset om døden er ønsket eller uventet, uundgåelig eller uvelkommen. Vi er alle klar over, at døden kommer, men når den endelig indtræffer, hvordan håndterer man det så? Dette gælder både for dem, der er efterladte, og dem, der står over for deres egen død.
Jeg mener, at bogen berører dette emne på flere måder. Historien udforsker temaerne sorg, skyld og uforudsete livsændringer, idet læseren føres gennem livets rejse med flere karakterer. Deres skæbner væves elegant sammen, og hver af dem gemmer på dybe hemmeligheder og smertefulde sandheder.
I historien møder vi Einar og Tove, der efter tabet af deres datter i en trafikulykke kæmper med dyb sorg. Vi møder også Poul, der tager sig af sin syge søster Betty, og som kæmper med udfordringerne ved at være pårørende til en person, hvis død er nært forestående.
Bogen skifter mellem fortællingerne fra disse personers perspektiver, hvilket sker på en naturlig og fin måde. Hvert af disse perspektiver giver os en unik indsigt i, hvordan man forholder sig til døden, og om man tør tage den svære samtale op eller ej.
“Alt ændrede sig” er ikke blot en roman, men en dybt tankevækkende refleksion over livet og døden. Karaktererne springer levende ud af siderne, og det er en smuk oplevelse at følge deres dybt komplekse følelsesliv. Selvom nogle, herunder mig selv, finder det vanskeligt at tale om døden, håndterer denne bog emnet på en fin og passende måde. Den fortjener dermed også 5 stjerner️.
Det er dejligt at læse en bog, der vækker refleksion og denne gjorde det i høj grad. Jeg sætter også pris på, at bogen tager fat på emnet om aktiv dødshjælp, og måske kan det inspirere til en genoptagelse af denne debat?”
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BBCS.BOGUNIVERS:
****
4 ud af 5 stjerner
CITAT: “Så fin en fortælling. Vær forberedt på at få en klump i halsen nogle gange undervejs – mindst.
“Og sorgen, der bølger fra radioen, når hende, så tyngden, hun altid bærer på, bliver så tydelig. Den forsvinder jo aldrig, sorgen. Det troede hun engang, men det gør den ikke. Man er år om at finde sit gamle jeg, men man bliver aldrig sat helt rigtigt sammen igen”.
Om bogen: Som femtenårig afgav han et løfte, der ændrede alt. Tres år er nu gået, han bor i sit barndomshjem, passer sin alvorligt syge søster og forsøger at opretholde en facade, der langsomt krakelerer. I samme by bor et ægtepar, der har lidt et umenneskeligt tab, som ingen af dem kan undslippe smerten over. Begge martres de af tanken: Var det deres skyld? I byen bor også en dygtig ingeniør, der aldrig tidligere er stødt på et problem, han ikke kunne løse. Men med ét ændrer det sig. Fremtiden ser ikke længere lys ud, og han tager en beslutning, som tvinger dem alle til at genoverveje deres liv.
Så klogt, så rørende og så indsigtsfuldt. En fortælling der sætter sig, og som på trods af de vigtige emner og svære omstændigheder, der foldes ud, på forunderlig vis formår at efterlade en følelse af svævende, florlet refleksion.
Det er utroligt dygtigt gjort!
Læs den og husk, at man som oftest ikke har nogen anelse om hvilken bagage, det enkelte menneske bærer på. “
ANMELDELSE UDARBEJDET AF KIRSTINESBOGVERDEN:
****
4 ud af 5 stjerner.
CITAT: “For tid siden spurgte Lotte Elmann Wegner om jeg vil læse hendes bog ‘Alt ændrede sig’. Jeg har bestemt ikke fortrudt at sige ja til et eksemplar af bogen.
For den er virkelig god!
Bagsidetekst: Som femtenårig afgav han et løfte, der ændrede alt. Tres år er nu gået, han bor i sit barndomshjem, passer sin alvorligt syge søster og forsøger at opretholde en facade, der langsomt krakelerer. I samme by bor et ægtepar, der har lidt et umenneskeligt tab, som ingen af dem kan undslippe smerten over. Begge martres de af tanken: Var det deres skyld? I byen bor også en dygtig ingeniør, der aldrig tidligere er stødt på et problem, han ikke kunne løse. Men med ét ændrer det sig. Fremtiden ser ikke længere lys ud, og han tager en beslutning, som tvinger dem alle til at genoverveje deres liv.
Der er i bogen samtaler om døden, aktiv dødshjælp, og det at leve med et tab…
Bogen gjorde, at jeg fik reflekteret over min egen holdning til aktiv dødshjælp og hvordan jeg helst vil herfra. Det er en befrielse at læse om forskellige holdninger til de forskellige lidt tabuiserede emner, samtidig dejligt at læse at der ikke kun er en måde at reagere på, når det handler om sorg. I hvert fald ikke en reaktion, der er rigtig, og en anden forkert.
Bogen er skrevet i et behageligt sprog. Sproget er naturligt og flydende, og det var en ren fornøjelse at læse.
Jeg vil ægte anbefale bogen til alle.”
Læs mere
Et stykke papir, hun folder det ud.
Tre linjer.
Hvad tænker han på?
Hun krøller det sammen, knuger hånden hårdt, går mod stuen.
Der sidder han – med ryggen til. Hun får lyst til at rette ham op,
få ham til at ligne den far, hun kender.
Hun vender sig, forsøger at glatte papiret, det er umuligt.
Hun lægger det tilbage i æsken, skubber den ind på bordet,
op mod væggen.
De taler aldrig om den.
Poul
Det første, han strøg, var tøjet, hun skulle have på i kisten. Hun havde allerede selv strøget det, intet kom i skabet uden, men han strøg det alligevel. Skruede termostaten ned på én prik, men
måtte skrue op igen; de fine folder efter sammenlægningen ville ikke lade sig glatte. Et fugtigt viskestykke mellem stof og jern, præcis som han havde set hende gøre det. Det var den fine kjole, han måtte ikke ødelægge den. Højre hånd sitrede og nakken værkede, da han endelig kunne hænge den op. Turen hen til bedemanden – vinden, der rev i kjolen, fordi han gik med den på bøjlen hele vejen.
Det er mere end fem år siden. Nu sidder strygning på rygraden. Han kan ikke høre Betty herinde. Han kunne flytte det hele ind i stuen, men han står her.
I det lokale supermarked arbejder Åsa. Hun bor alene i sit barndomshjem, vandrer om natten og ser mere end de fleste. Åsa kender alle landsbyens sjæle, kender deres drømme og deres hemmeligheder, bortset fra Christines. For der er noget med Christine, som ingen forstår, heller ikke Åsa.
Da en lille pige flytter ind i huset tæt på Alberts gartneri, begynder livet at ændre sig i landsbyen. Gamle hemmeligheder og glemte længsler trænger sig på, og beboerne må indse, at intet er, som det var en gang.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF CATSBOOKSANDCOFFEE:
******
CITAT: “Livet du efterlod er rørende, berigende og tankevækkende læsning. Om at drukne i sorg og fortrydelse, ikke at kunne se livets muligheder indtil en udefrakommende kraft ryster op i livet og man igen ser fremad. Selvom det umiddelbart kunne lyde som dyster læsning, så er bogen alt andet end dette.
Lotte har en tydelig force for personskildringer. Det så man allerede i Er her nogen, og det bliver endnu mere tydeligt i Livet du efterlod. Selvom alle karakterer bragte noget helt særligt til bogen, så var det specielt Albert der rørte mig. Når dette sammenholdes med gribende miljøbeskrivelser og naturen som hovedrolle i fortællingen, så er resultatet medrivende.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF SIDSESBOGREOL:
******
CITAT: “Jeg elskede virkelig denne her bog og jeg vil faktisk anbefale den til alle læsere; det her er virkelig en bog der egner sig til et bredt publikum. Dette skyldes særligt bogens enkle og lettilgængelige sprog, men også at vi bliver inviteret ind i nogle menneskers liv, der gemmer på nogle skæbner som de fleste af os kan identificere os med i en eller anden udstrækning. Livet du efterlod var en roman der ramte mig lige i hjertet og jeg synes virkelig det er en lille creme-donut af en roman: Den er fin og lækker at se på udefra, men endnu mere lækker når man tager en bid og der åbenbarer sig en lille bid af himlen indeni.
Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BECHSBOOKS:
******
CITAT: “Fra allerførste side lærer man personerne i Livet du efterlod at kende. Lotte Elmann Wegners personskildringer er rigtig gode – og jeg synes, at de er noget af det vigtigste i denne bog. Samtidig er det også meget let at se den lille landsby for sig, hvor romanen foregår. Stemningen i byen og relationerne – eller måske manglen på relationer mellem menneskene i byen er til at tage og føle på. Jeg synes, at bogen virker meget troværdig – og også realistisk især i forhold til personenerne følelser og tanker.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE AF READTRAVELLIFE:
******
CITAT: ”Livet du efterlod er en sørgmodig og hjerteskærende historie om fortabte mennesker, der på trods af de ting, der tager livsgnisten fra dem, lever videre og med tiden ser et lys langt forude. Om ensomhed, om de fejl vi gør selv med de bedste hensigter og om hvad tab og håbløshed gør ved et menneske” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF CHERRYBLOSSOMREADS:
*****
CITAT: “Livet du efterlod er en smertelig fortælling om knuste mennesker, der kæmper for at hele og Lotte forener det hele med sin smukke og knuste skrivestil. Sætninger, der knækker og bliver korte mavepustere. Sætninger, der flyder som strømmen i en flod. Smukke. Voldsomme. Ord, der vikler sig om læseren, så man til tider næsten glemmer handlingen og blot lader sig føre med af strømmen.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE AF MIT LILLE BIBLIOTEK:
*****
CITAT: “Man skal ikke mange sider ind i “Livet du efterlod” af Lotte Elmann Wegner før stemningen, det massive følelses-vakuum og angsten mærkes … “Livet du efterlod” har et stærkt og dragende billedsprog, som for mig giver karaktererne en stor tilstedeværelse, og sorgen som har forplantet sig ud i samfundets mindste krog er blevet et fælleseje. Det er en smuk bog med mange fortællinger i en, om hvordan vi fanger os selv og holder fast, selvom lyset trænger sig på. Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BOGTANKEN:
*****
CITAT: ”En historie der udmærker sig ved nogle meget fine og rørende personportrætter. Det her er en roman, der skal læses for sin gribende og rørende stemning, der omslutter sin læser næsten fra første side. Der er en stemning af ensomhed, håbløshed og anger, men der er også et tydeligt håb i mørket, som alt i alt gør romanen til en rørende fortælling om at turde at gribe livet og ikke mindst et andet menneske.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF CROSSING JOURNEYS:
*****
CITAT: “Livet, du efterlod er anden bog af Lotte Elmann Wegner, og den svære “toer”, som man siger, er aldeles vellykket! … Wegner kan noget helt særligt med sproget, som kom så tydeligt frem i hendes første roman, og her i Livet, du efterlod blev jeg blæst helt bagover. Gennem sproget fremskriver Wegner nemlig alle sine karakterer gennem de menneskelige sanser, følelser og refleksioner på en æstetisk og poetisk måde med sætninger, som er små, korte og klare, men samtidig er så fulde af betydning og mæthed at ordenes enkelte sammensætning rammer så klart og hårdt. Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF MULLESBOGBLOG:
******
CITAT: “Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af en samtidsroman, da det er første gang jeg læser noget i den genre. Jeg blev i den grad positivt overrasket over historien. Historien er velskrevet og personerne hænger ved, og det gør dem livlige … det er bestemt ikke sidste gang, at jeg skal læse noget fra Lotte.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BIANCATRANBERGS_BOGREOL:
*****
CITAT: “Hvordan ville jeg have det, hvis jeg ikke var ked af det?” ‘Livet du efterlod’ af Lotte Elmann Wegner, er en roman, der handler om håb, savn, svigt, ensomhed, men også om at nyde livet og turde gribe de chancer, som byder sig. Historien er en velskrevet, stemningsfuld, gribende og rørende fortælling …” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF HYGGELITT:
*****
CITAT: “Dette er en rolig og stemningsfuld fortælling om livet efter, man har mistet dem man elsker, og hvordan man kommer videre. Det er en historie om ensomhed, sorg og følelsen af utilstrækkelighed.
Tempoet giver plads til fordybelse, og man skal være i humør til en langsom handling og et smukt, lettere kompliceret, sprog, som man skal have overskud til at værdsætte. For fortællingen er virkelig smukt skrevet.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF LITTERATURTALE:
(STJERNER UDDELES IKKE AF DENNE ANMELDER)
CITAT: “At kærligheden, til den man har mistet, ikke blot “går over”, og at sorgen ikke er en faseinddelt størrelse, man skal komme igennem, er Lotte Elmann Wegners anden roman, “Livet, du efterlod”, et meget smukt og inderligt skrevet eksempel på – på flere niveauer.” Læs hele anmeldelsen her
ANMELDELSE UDARBEJDET AF BOGBLOGGER.DK
(STJERNER UDDELES IKKE AF DENNE ANMELDER)
CITAT: “Den er utrolig velskrevet og sproget alene bærer en stor del af historien. Det er samtidig en påmindelse om livets skrøbelighed og vigtigheden af ikke at spilde det ene liv, man nu har fået.” Læs hele anmeldelsen her
Jeg vil gerne dele en tekstbid med dig:
Læs mere
Nu vil sangen ikke lade ham i fred. Natten lægger sig over ham som en sort, tung vinge, og sangen følger med, svirper mod ham, forvandler sig, så han ikke længere kan huske teksten, kun melodien og brudstykker: Nu er den stakkels krage død, simsaladim bamba saladu saladim.
Med sangen følger tankerne, de larmer som ti stemmer, der råber på samme tid. Der er skingre stemmer på uforståelige sprog. Dybe, anklagende. Det er et inferno af støj. Når det er værst begynder farverne også at flimre, og lugtene tager til. Fugtig jord og støv er ved at kvæle ham. Sengetøjet bliver som ståluld mod hans krop. Hovedet er fastspændt i en hjelm, der er tre numre for lille. Rummet blev mindre og lydene højere, og først når udmattelsen rammer ham, kan han undslippe i søvnen.
Og han falder i søvn, altid. Han ved ikke, hvordan det er muligt, men det sker hver nat.
Når han vågner ønsker han kun at skubbe sorgen om i fortiden, så langt tilbage, at den når glemslen. Han kan ikke, og han mærker, hvordan minderne sparker mod hans brystkasse indefra, flår hans halsmuskler fra hinanden, så han ikke kan synke – slet ikke tale. Børnene går ved siden af ham som et mørke, der gnider sig op af hans hud, finder vej ind og er ham.
Men nu. Noget er anderledes. Lyset flimrer bag ham, trænger gennem glasset, slikker hen over gulvet, farvelægger det med svirpende penselstrøg – orange, rød, forsvinder, er tilbage. Større. Og der er lugten, der svider i næseborene, lyden af hed olie på en stegepande. Varmen, der er ved at kvæle ham.
Og så. Hans fødder, der brænder som fakler for enden af hans ben. Han ser dem, mærker det ikke, sætter sig. Det er så varmt. Han må rejse sig. Der er så varmt.
På de sociale medier bliver han hurtigt hovedmistænkt, men politiet har ingen beviser.
I en antikvitetsforretning i samme by arbejder Vibe Engberg. Den ene dag ligner den næste, indtil alt forandres. Vibes stedfar rammes af et slagtilfælde og ripper op i gamle sår, der aldrig er helet. Vibes mor var aldrig nærværende, og hendes far forlod af uvisse grunde familien, da hun var ti år.
Den tidligere hovedmistænkte træder en dag ind ad døren i antikvitetsforretningen, og kort tid efter dukker en mandlig kunde op i butikken, som forandrer alt. Vibes liv tager en drejning, som fører hende langt væk fra alt, hun kender. Langsomt lader hun sig manipulere ind i en virkelighed, der stille nedbryder den, hun er. Det går op for hende, at noget er helt galt, men for sent. Hun befinder sig i et uudholdeligt liv, hun ikke kan undslippe.
Først da hun står helt tæt på afgrunden, forstår hun: Der er nogen derude, og de holder øje …
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “BOGTANKEN”:
*****
CITAT: Er her nogen?” er en utrolig stærk debut fra Lotte Elmann Wegner. Den beskriver en kvindes fysiske og mentale nedbrydning i et voldeligt parforhold med så stor intensitet, at kvindens angst og skam sidder mejslet i en længe efter, man har lagt bogen fra sig. Læs hele anmeldelsen her.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “SIDSESBOGREOL”:
*****
CITAT: Forfatteren er simpelthen eminent til at beskrive følelser, blandt andet ved brug af et meget rammende billedsprog, så man næsten selv kan mærke alle følelserne … Der var da også flere steder hvor jeg selv sad med hjertebanken og holdt vejret. Kan bestemt anbefales til andre fans af genren og jeg håber på at høre mere til forfatteren fremadrettet, da jeg er vild med hendes skrivestil, som er både fængslende og nærværende. Læs hele anmeldelsen her.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “LIDTBEDRELIV.DK”:
******
CITAT: Er her nogen? er en blændende bog, og jeg synes, at den er vanvittigt velskrevet og så spændende konstrueret, at man sluger den hurtigt … Jeg håber inderligt, at Lotte skriver på en fortsættelse til denne bog, for jeg synes, at det ville være så dødspændende at følge Vibe i det ny job. Læs hele anmeldelsen her.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “THEBOOKCOLLECTOR”:
****
CITAT: Handlingen formåede at give mig lysten til hele tiden at læse videre. Jeg måtte lige se, hvad der så skete, og klarer hun det!? Bogen er en thriller og med god grund. Den skaber en helt særlig stemning. Som læser fik jeg myrekryb over karakteren Andreas. Læs hele anmeldelsen her.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “BECHSBOOKS”
****
CITAT: Er her nogen? er en velskrevet og egentlig meget roligt fortalt historie, som hele tiden har nogle virkelig nervepirrende undertoner. Jeg sad med kuldegysninger under en stor del af fortællingen – til trods for, at der var tændt op i brændeovnen … Jeg synes, at Er her nogen? er en meget flot debutroman. Det er en skræmmende uhyggelig fortælling, som helt sikkert vil være i mine tanker i lang tid. Læs hele anmeldelsen her.
ANMELDELSE UDARBEJDET AF “BOGVÆGTEN”:
CITAT: Sproget er omhyggeligt, roligt og malende … indtil dramaet pludselig indtræder. Vibes balanceakt for at stryge Andreas med hårene kan give selv de sejeste kuldegysninger. Læs hele anmeldelsen her.
BESTIL
Er her nogen? kan købes direkte hos mig. Bogen koster kr. 150 plus forsendelse. Kontakt mig på: kontakt@lotteelmannwegner.dk
Jeg vil gerne dele første kapitel med dig:
Læs mere
Kære A,
Vi begravede hende i går. Vejret var så råt. Støvregnen og vinden kom i bølger. Vi var uden beskyttelse. Han græd. Jeg kunne næsten ikke bære det. Hykler.
Han holdt tale. Fortalte om den fantastiske person, hun var. Hvordan han næsten ikke kunne se livet i øjnene uden hende. Hvordan hun pludselig var blevet revet væk. Han nævnte ikke toget. At hun var sprunget, at han havde stået lige ved siden af. Men jeg tror, vi alle tænkte på det forslåede ansigt, vi ofte så. På angsten, hun udstrålede. Til sidst hele tiden.
Hun ville forlade ham, hun sagde det til mig. Jeg ved ikke, om hun mente på denne måde – døden. Jeg ved, at det er en uhyrlig tanke, men tror du, han skubbede hende?
Uanset svaret ved vi begge, at han hjalp til. Enten direkte eller med små skub gennem flere år.
Men A, jeg har ikke kunnet slippe det. Jeg gik på biblioteket. Læste og læste. Vidste du, at det farligste for en kvinde er at forlade en jaloux og voldelig mand? Det var, som om teksterne, jeg læste, beskrev ham. ”Når det går op for ham, at han har mistet hende, ændrer han fokus fra at ville eje hende til at ville udslette hende.” Sådan stod der, A. Hårene rejste sig på mine arme, da jeg læste det. Vi kan ikke få hende tilbage, men det sker jo for millioner af kvinder.
Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget?
Nogen burde gøre noget.
Kærlig hilsen E
2014 – DEN FØRSTE VINTER
I
I går var en stor dag på alle måder. Mor blev syvoghalvtreds. Henry forsvandt. Ind i koma.
Egentlig var det heldigt, at vi aldrig har gjort meget ud af at fejre fødselsdag hos os. Der var ikke nogen finpyntet fødselsdagskage, der ikke skulle spises. Ingen lys, der ikke skulle pustes ud. Ingen middagsgæster, der skulle have en opringning om aflysning. Ingen morgenmadsbakke med friskbrygget kaffe og lune boller, der ikke blev serveret. Kun en gave fra mig, som stadig står og lyser i sin manglende pragt på køkkenbordet. Hun pakker den nok op på et tidspunkt.
Mormor er flyttet ind hos mor. Bare et par dage. Ikke på grund af fødselsdagen. På grund af Henry. Mor virker ligeglad, og måske handler det egentlig også om mormors behov mere end mors.
Der er en mærkelig blanding af stilstand og virvar i hospitalets opholdsrum. Apati og panik på samme tid. Nu og da får vi besøg af en sjælden gæst, der skulle have været på fødegangen, men har forvildet sig ind til os andre. Som et pust af glæde, der skærer hul i det mørke, vi sidder i. Egentlig helt upassende.
Mormor er tavs. Det slår mig, at hun fungerer bedst med hænderne beskæftiget. Men hvad kan man bruge dem til på intensiv? Virker det ikke næsten for løssluppent at beskæftige sig med håndarbejde? Så sorgløst.
I stedet sidder hun med sine spinkle hænder i skødet og forsøger at holde dem i ro. Hun kan ikke. Glatter forsigtigt på nederdelen med en dybde i farven, som kigger man ud i natten. Hun griber om hver enkelt plissering én efter én med tommel- og pegefinger, kører langsomt ned langs kanten, som for at skærpe linjerne. Gøre den skarp og hård som en rustning. Tror jeg. Det er den fine natblå nederdel, hun har på til specielle lejligheder.
”Din mor sang i et band engang,” lyder det pludselig fra hende.
Mormor har mange stemmer. Nu er det hendes let porøse stemme, der taler. Den, der får hende til at lyde, som bliver hun selv overrasket over sine ord.
Jeg ler en overrasket latter. Mor? I et band? Men mormor forklarer. Hun har en lille metalplade derhjemme. Den står skarpt frem, selvom den egentlig er sløret. Mor og to unge mænd, der alle ser glade ud på en måde, hvor alt ondt bor langt væk. Hun havde den fra avisen, mormor. De skulle ikke bruge den efter tryk. Dengang var mor kun sytten år. Det var fyrre år siden i går.
”Noget ændrede sig, da mor blev nitten,” forklarer mormor og tager fat på en ny plissering.
”Måske da hun mødte din far,” tilføjer hun med et let undrende tonefald.
Som er der noget, der først går op for hende i dette sekund på intensivafdelingen.
”Måske har det ikke noget med noget at gøre,” tilføjer hun hurtigt og ser ned i den letridsede
bordplade, mens hun rører en ekstra gang i kaffekoppen, selvom sukkeret for længst må være opløst.
Pludselig står mor der. Bag hende skimter jeg Signe og Manfred. Mors søster og hendes mand. De bevæger sig langsomt hen ad gangen mod os.
”Der er ingen grund til at sidde hos Henry mere,” siger mor og ryster svagt på hovedet.
”Personalet mener ikke, han vil vågne.”
Hun ser ikke ligeglad ud mere, noget andet har sneget sig ind på hende siden i går. Fortvivlelse, håbløshed, anger? Jeg kan ikke læse det ud af hendes blik. Men noget er forandret.
Ingen ved, hvad der skete, da mor fyldte nitten. Eller da mor mødte far.
Heller ikke Signe, da jeg spurgte hende. Mors lillesøster. Den kønne søster, som mor siger, når hun forsøger at være morsom, have en ironisk distance hedder det vel. Men jeg kan se, at smilet ikke sidder i øjnene, når hun siger det.
Signe ved ellers alt.